Differentiering i undervisningen

Det relevante i følge mig i en undervisningsdifferentiering er, at kunne varetage og tilpasse alle elevers behov. Det er vigtigt at være indforstået med at elever har forskellige behov i henhold til måden de lære på og løser opgaver. Ud fra det synspunkt er det vigtigt at tage hensyn og differentiere både i undervisningen og med opgaverne.

I min egen undervisning prøver jeg så vidt muligt at tage hensyn til den enkelte elev. Selve undervisningen er meget generelt sat op i henhold til at alle elever er deltagende. Min differentiering er meget fremtrædende ved opgave udlevering. Altså der er meget mere fokus på opgavedifferentieringen i forhold til selve undervisningen.

Et andet sted hvor differentieringen er meget fremtræden er i værkstedet og mit tilfælde køkkenet. Her opstår jeg som den mester som er blandt eleverne hele tiden og vejleder samt coacher den enkelte elev i henhold til den opgave de har fået tildelt. Det føles meget mere naturligt at kunne differentiere eleverne i praksis end i teori, det skyldes nok at tilgangen er mere naturlig anlagt fordi vi som fagmænd er vant til at færdes i praksis hvor opgaverne bliver løst og læringen finder sted.
differentiering i undervisningen

Blog liste

Henrik Kruse Pedersen
Kenneth Jensen
Martin Kappel Jensen

Didaktiske bud

Udfordringer med at skabe betingelser for digital dannelse i EUD undevisning

Udfordringen ligger tit og ofte mellem hvad og hvornår de må anvende digitale medier eller elektronik i undervisningen. Alle undervisere har nok den fornemmelse af nu sidder alle elever med deres telefoner og på et eller andet tidspunkt mister de motivationen for undervisningen og retter fokus mod deres telefon i stedet.
Man må gøre sig klar på at de unge nutildags ikke gider være unge tilbage i 60´erne, hvor meget af undervisningen foregik i "røv til bænk" undervisning. De digitale medier skal inddrages meget mere i undervisningen, men det skal heller ikke være således at man viser youtube clips og spille Kahoot. For det første skal eleverne sættes ind i hvad og hvordan man betjener de enkelte medier og programmer man anvender og med hvilket formål det anvendes. Eleverne ønsker ofte en helhedsperspektiv i det underviseren ønsker at undervise eller formålet med anvendelsen af det enkelte medie.
Kan man finde ud af inkorporere medier i undervisningen og samtidig bruger muligheden og danner sine elever i brugen af medierne så vil motivationen også være mere fremtrædende og mobiltelefonerne måske glemt.
Dette kræver selvfølgelig en kæmpe planlægning og tilrettelæggelse af valgt og metoder og didaktisk indput. Løsningen kunne selvfølgelig ligge i at inddrage eleverne mere ind i planlægningen og være up to date med deres ønsker og lyst.

Defination af digital dannelse i EUD

Der kan være forskellige syn på forståelsen af digital dannelse i henhold til en erhvervsuddannelse. Det her vil blot være mit bud på hvad digital dannelse er i en EUD sammenhæng.

Vi lever i en tid hvor de digitale medier fylder mere i vores hverdag, de unge er meget mere aktive i den digitale verden end de var for blot 10 år siden. I en erhvervsuddannelses kontekst vil dette betyde at de unges forventninger til EUD er, at de digitale mediebrug er en del af deres uddannelsesproces. Relativ få unge vælger stadigvæk at anvende papir og blyant når de tager notater eller når de skal udføre et regnestykke. Meget arbejdsudførelse blandt unge studerende foregår enten via tablets eller computere de selv har med eller får udleveret fra skolen, selv mobil telefoner bliver også anvendt. Inddragelsen af elektronik og digitale medier i undervisningen på en EUD kan i nogle tilfælde være en ulempe hos mange underviserer. Udfordringen kan nemlig være at de unge vælger at bruge deres elektronik herunder deres mobil telefoner, computere, tablet m.m. Til langt andre formål en bare til undervisning.
Det er måske især her det er vigtigt for mange EUD institutioner at give en almen digital dannelse for deres elever. Stort set alle EUD skoler har IT som et fag på skemaet. Formålet med faget er, at give eleverne de rette kompetencer og færdigheder i henhold til den uddannelse de er ved at tage. Det kunne f.eks. være færdigheder i at betjene Word dokumter, Excel ark eller forskellige tegne programmer m.m.
Vigtigheden her ligger i at parat gøre eleven eller eleverne i deres kommende praksis indenfor deres valgte erhverv hvor disse digitale redskaber kan blive nyttigt. E andet punkt kunne være anvendelsen af internettet samt de digitale og sociale medier i henhold til deres søgen på viden og læring mens de er på skolen eller der hjemme.
Lang de fleste elever der går på en EUD  har svært ved undersøge konkret viden på nettet eller være kilde kritisk henhold det emne de læser. Internette er så stort og fyldt med informationer, at det ofte kan være svært at skelne forskel på hvad der er rigtigt og forkert.  Det er EUD skolerne opgave at dygtiggøre deres elever til at være mere selective og kildekritisk når de søger efter viden, de skal vi at det først svar der støder op på Wikipedia ikke er troværdigt nok.
Digital dannelse er derfor ligeså vigtigt som almen dannelse. Vi kan ikke undgå at den digitale verden er hurtigt voksende og er en integreret faktor bland ungdommen og den kommende genration samt ude i virksomhederne. Derfor kan det være nyttigt at involvere de unge så meget så muligt i mediebrug men med omtanke og forståelse.

Læringsteoretisk problem på EUD

Det kan ofte være frustrerende både for underviseren og eleven når den ønskede transfer ikke sker. I en vekselvirkende uddannelse hvor undervisningen er baseret på teori - praksis, opstår der jævnligt læringsmæssige udfordringer når det lærte i teorilokalet ikke kan udføres eller præsteres i praksis.
Udfordringer kan skyldes af mange årsager, et af de årsager kunne være manglende anvendelse af digitale medier som et led, der kunne medvirke til en nemmere transfer samt læringsproces. Jeg vil derfor i denne opgave se nærmere på hvordan anvendelse af digitale medier kan være med til at forstærker eller understøtte en bedre transfer  for mine elever på Hotel og- restaurantskolen.

Om mig

Mit navn er Atay jeg er 38 år og er uddannet kok. Jeg har i gennem de sidste 6 år arbejdet som underviser på Hotel & restaurantskolen. Til dagligt underviser jeg GF1 ( grundforløb 1) elever, GF1 elever er en segment af elever der starter på en erhvervsuddannelse lige efter en 9 eller 10. klasse. Udover det underviser jeg GF2 klasser som består af elever der er startet på en fagretning indenfor en erhvervsuddannelse.

Mine ambitioner i henhold til mit erhverv er, at uddanne dygtige fagfolk inden for restaurationsbranchen.

Mine stærke sider består i at jeg er god til at skabe relation mellem elever og føler jeg giver dem den rette vejledning og støtte i deres uddannelse.